Kolonihave i Vanløse
Kolonihaven er fyldt med former og farver. En lav støttemur med mosaik af potteskår danner ramme sammen med bølgende takshække. I kolonihaven er der ikke brug for plads til parkering og andre pladskrævende praktiske formål. Derfor er der plads til både at slappe af i en af havens mange små kroge, hygge sig med naboerne på plænen, eller fordybe sig i roserne og stauderne eller tage kampen op mod dræbersneglene.
Haveplanen for kolonihaven tager udgangspunkt i rammen af hække og mur, og omfanget af bede og andet kan forandres efterhånden som familiens behov og lyster ændrer sig. |