![]() |
||
|
Haver |
HaverEt af tegnestuens primære arbejdsområder er udformning af den private have, og vi udarbejder ca. 80 haveplaner om året. Der findes utroligt mange forskellige haver, lige fra den store lidt tilgroede villahave med gamle træer, til det helt nye og ganske bare stykke jord ved et nybygget parcelhus, eller sommerhushaven med fyrretræerne, der er blevet for store og skyggende. I de fleste tilfælde kan haverådgivning eller en haveplan hjælpe med at få styr på lyster og behov. Hver haveplan tager udgangspunkt i samspillet mellem hus og have, havens omgivelser og havens brugere. Vi ser det som vores opgave at hjælpe haveejerne med at skabe lige netop den type have som de ønsker og har behov for, og give den en stil og et udtryk som passer til huset og den måde kunden vil anvende sin have. Haveplan med udgangspunkt i dialogEn privat have skal både opfylde en række praktiske behov som adgangs- og parkeringsforhold, præsentere ejerne udadtil og være ramme om det private og selskabelige afslappede liv.For at haveejeren kan trives i og med sin have er det nødvendigt at tilrettelægge haveplanen med de rigtige funktioner og rum, og at vælge beplantninger der passer til den indsats, havens ejere ønsker at bruge i haven. Derfor lægger vi stor vægt på at få en god dialog med haveejeren inden haveplanen udarbejdes. |
|